At skrive skuespil

AT SKRIVE SKUESPIL

Håndbog for manuskriptforfattere af Arne Katholm, 298 sider - Ny, revideret udgave.

Bogen er en praktisk håndbog for manuskriptforfattere om kunsten at skrive skuespil, og den eneste af sin art i Norden. Den kan med fordel benyttes både af begynderen, den mere erfarne og den rutinerede dramatiker. Bogen gennemgår i et klart sprog dramatikerens fag i følgende hovedområder:

  • SKRIVEPROCESSEN med dens forskellige trin, fra spirende idé over synops, scenario osv. til det endelige manuskript.
  • SKUESPILLET i opførelsen, med en grundig gennemgang af de dramatiske elementer handling, karakterer, ord, tanke, lyd og scenebilleder, set fra dramatikerens arbejdsbord.
  • TEATRET med dets former, genrer, stilarter og mange spilleregler.
  • MANUSKRIPTUDVIKLING, hvor der gives eksempler på de metoder og samarbejdsformer, der benyttes i arbejdet med at skrive og udvikle nye skuespil i teatret.

Bogen ligger godt i hånden, og er fyldt med eksempler fra dramatikerens værksted.

 

   Arbejdet med denne bog er støttet af Danske Populærautorer, som takkes varmt.